EKOLAB

13 Installeret effekt

  • Jf. DS 469 skal den dimensionerende effekt bestemmes ved en udetemperatur på – 12 °C og uden varmetilskud fra solindfald og personer og maskiner m.m.  Dette vurderes at give tilstrækkelig sikkerhed i forhold til at kunne klare den fornødne opvarmning under danske forhold.
  • Be10 kan benyttes til beregning af effektbehovet jf. ovenstående.
  • Ved beregning med PHPP eller Bsim kan beregnes mindre effektbehov, men dette er så baseret på, at der er en vis gratisvarme til rådighed for beboelse samt et vist solindfald m.v. Dette er forhold, som man ikke kan være sikker på altid gælder for huset. Hvis man ønsker at opvarme huset udelukkende med et aggregat med lille kapacitet (f.eks. et kompaktanlæg) og f.eks. søger dispensation for bestemmerne i bygningsreglementet, således som det er sket for en række danske byggerier, må man derfor være meget nøje med dimensioneringen, samt vurderingen af, hvilken ekstra kapacitet der er nødvendig.
  • For anlæg med mikro-varmepumper skal det sikres, at rumopvarmning ikke ”frakobles” i meget lange perioder på grund af brugsvandprioritet (ved store brugsvandsbehov kan en mikrovarmepumpe have problemer med at følge med) – eventuelt kan en boost-effekt (f.eks. hjælpe-elpatron i varmtvandsbeholder) overvejes til kritiske situationer.

Retur     Forrige     Næste

Translate »