EKOLAB

19 Smart grid og synergier

  • Det forventes at elforbrugende husholdningsapparater i løbet af en årrække vil blive i stand til at tilpasse driftsmønster efter online elprognose for lav-tarif el. Det forventes at denne teknologi vil blive billig og formentlig standard i mange produkter. Det anbefales at afvente denne teknologi frem for etablering af individuelle specialløsninger til styring af husholdningsapparater.
  • I superlavenergihuse vil opvarmning i mange tilfælde kunne udskydes nogle timer eller endog døgn uden at rumtemperaturen falder væsentligt. Det gør bygningstypen velegnet til at udnytte lav-tarif el, når varmekilden er baseret på el. Såfremt der indbygges en varmelagringsbuffer i systemet, vil mulighederne for at udnytte lav-tarif el kunne forbedres yderligere, da det vil være muligt at udskyde opvarmning af huset i et eller flere døgn indtil el-prisen er lav.
  • I mange tilfælde vil en varmelagringsbuffer sammen med varmepumpebaserede opvarmningssystemer både forbedre driften samt forbedre mulighed for at udnytte lav-tarif el. Varmepumpedriften forbedres da færre og længere køretider for kompressoren giver højere gennemsnitlig COP-værdi. Samtidig kan varmelagringsbufferen afhængigt af design give mulighed for etablering af solvarmeanlæg som en fremtidssikringsmulighed eller som et element til at øge den energimæssige selvforsyningsgrad.
  • Med den nuværende solcelleordning, som er en timebaseret nettomålerordning vil varmepumpesystemer med varmelagringsbuffer samtidig give en mulighed for at tilpasse driften af varmepumpen til perioder med el-produktion. Herved forbedres rentabiliteten af solcelleanlægget, da egenudnyttelsen af den producerede strøm stiger.

Retur     Forrige

Translate »