EKOLAB

Ryesgade 25 blandt de bedste klimaprojekter i Danmark

Fra Krydsrum Arkitekter

100 af de bedste klimaløsninger som allerede er realiseret i 80 danske kommuner er beskrevet i Klima100 rapporten, der blev udgivet i maj af Realdania og Sustania. Renoveringen af Ryesgade 25, Kbh. N, som Ekolab har været rådgiver på i samarbejde med Krydsrum og Rönby og under København Kommunes Bygningsfornyelsesafdeling, er blandt de 100 klimaprojekter, som én ud af kun tre byggeprojekter.

Realdania/Sustania siger om samlingen af eksempler: Aldrig før er der tegnet et så omfangsrigt, grønt samtidsbillede af de danske kommuner. Klima100 er et vidnesbyrd om, at kommunerne hverken mangler ambitioner, opfindsomhed eller handlekraft, når det gælder om at bekæmpe klimaforandringerne lokalt og tilpasse land og by til et foranderligt og uforudsigeligt klima.

Læs hele publikationen her: https://realdania.dk/publikationer/faglige-publikationer/klima100

Helhedsrenoveringen af Ryesgade 25 er Danmarks første DGNB-certificerede renovering, hvilket betyder at alle aspekter af bæredygtighed er dækket under projektets gennemførelse og ejendommens lange levetid. Projektets ambition er at skabe moderne og tidssvarende boliger med godt indeklima og lavt energiforbrug i en historisk kvalitetsejendom, hvor de originale detaljer og materialer skaber en attraktiv atmosfære. Ekolab har varetaget energidesign, ventilationsløsninger, el-projektering samt DGB-konsulent/auditør-arbejdet i samarbejde med Krydsrum Arkitekter.

I Ryesgade 25 projektet er der opnået en meget stor reduktion i energiforbruget. Energimærket er forbedret fra G til A2010 og bygningen er nu i renoveringsklasse 1. Det er sket samtidig med at komfort og kvalitet i boligerne er markant forøget på en række andre punkter. Og det er sket på en måde så bygningens bevaringsværdier i såvel interiør som eksteriør er intakte, og der er tilføjet nye arkitektoniske kvaliteter.

Læs mere om Ryesgade 25 her: http://bæredygtigebygninger.dk/projekter/indeklima/ryesgade-25/

Translate »