EKOLAB

Godt arbejdsmiljø kræver omtanke.

For Ekolab betyder nye projekteringsopgaver ikke kun beregninger og plantegninger. Ekolab prioriterer et godt arbejdsmiljø hele vejen fra projekteringsfasen og til den endelige drifts- og vedligeholdelsesfase og det er ikke kun godt for de involverede parter; men betyder i den sidste ende højere kvalitet i projektet.

 

På overfladen ligner energirenoveringen af Lystruphallen, som Ekolab har stået for i vinteren 2018-19, mange af de andre opgaver, som Ekolab har udført på sportshaller i Aarhus Kommune: Typisk betyder det energirenovering, udskiftning af ventilation, nyt CTS-anlæg og mulighed for behovstyret drift. Men de praktiske forhold ved hver enkelt opgave kan være en udfordring, hvis man vil udføre opgaven arbejdsmiljømæssigt forsvarligt. I tilfældet med Lystruphallen var al teknik og alle installationer anbragt i en ”betonbunker” under bygningen, hvilket betød at adgangen til en væsentlig del af arbejdsområdet skulle foregå gennem et hul i gulvet via en lodret lejder. Det medførte bl.a. anvendelse af en specialbygget kran til materialer og en dedikeret redningshejs til evakuering i tilfælde af en ulykke.

 

I Ekolab ydes der en stor indsats for at fastholde fokus på et godt arbejdsmiljø i forbindelse med projekteringsopgaverne. På nuværende tidspunkt har firmaet en uddannet arbejdsmiljøkoordinator, men arbejdsmiljøkoordineringen sker via hele projektteamet for at opnå den bedste løsning på de arbejdsmiljømæssige udfordringer der findes i alle projekter. Konkret betyder det at man helt fra begyndelsen i projekteringsfasen tager arbejdsmiljømæssige hensyn med i overvejelserne både for entreprenøren og håndværkerne i udførelsesfasen; men også for den efterfølgende drift. Inden arbejdet går i gang, udføres en miljøscreening, hvis formål er at afdække mulige problematiske stoffer – disse stoffer findes i en overvejende del af den eksisterende bygningsmasse. Screeningen sikrer at arbejdsprocesser kan forberedes og at håndværkerne ved hvad de skal arbejde med og hvordan arbejdet kan udføres sundt og sikkert.

 

De farlige stoffer som afdækkes via miljøscreening og prøver er f.eks. de kendte som PCB og Asbest, men derudover undersøges der for en lang række andre stoffer. Arbejdsmiljøkoordineringen har også fokus på tunge løft, dårlige arbejdsstillinger mv. som på langt sigt fører til nedslidning af kroppen. I forbindelse med screeningen tager man også højde for f.eks. behovet for evakueringsmuligheder. Når man skal formidle planerne for sikkerhed og sundhed til de berørte parter, f.eks. hvem ringer man til i tilfælde af en ulykke, har det vist sig at det er hensigtsmæssigt at anvende en grafisk model og dermed reducere instruktioner på skrift, da det ofte er tilfældet at håndværkerne inden for visse discipliner ikke forstår dansk eller engelsk tilstrækkeligt godt.

 

Det er essentielt at alle sikkerheds- og sundhedshensyn skrives ind i projekteringsplanen. Hvis sikkerhedsproblemer ikke løses på ingeniør-niveau og adresseres i planlægningen, forringes sandsynligheden for at problemerne bliver løst på byggepladsen; derfor er det f.eks. relevant at kræve at montering ikke må foregå fra stige. Typisk er det kun den person, der udfører en delopgave, som er opmærksom på sikkerhedsforhold selvom andre risikerer at blive påvirket af arbejdet, det gælder f.eks. støj, støv mv., men alle skal kunne udføre deres arbejde sikkert og sundt, hvilket kræver koordinering.

 

Ved, som projektansvarlig, at forholde sig til arbejdsmiljømæssige forhold honorerer man det sociale ansvar man har for alle håndværkere, ned til den yngste lærling, der ikke har viden og erfaring til at forudse hverken de direkte farer eller de langsigtede sundhedsrisici.

 

 

Translate »