Da Ekolab i foråret skulle beslutte hvilke humanitære organisationer firmaet ville støtte var Ingeniører Uden Grænser et oplagt valg. Med firmaets fokus på energibesparelser, reducering af CO2-udledninger og bæredygtighed på flere niveauer i det professionelle arbejde, gør Ekolab sit til at redde verden. Men der er selvfølgelig en overvældende mængde af problemer i verden, som et enkelt firma ikke kan gøre noget ved. Her kommer Ingeniører Uden Grænser ind i billedet.

IUG beskriver sig selv som ’en teknisk-humanitær organisation af frivillige og engagerede medlemmer med tekniske kompetencer’, hvis hovedformål er at hjælpe nødstedte i fattige lande. De er en nonprofit organisation, der udelukkende er finansieret via medlemskontingenter og offentlige og private bidrag; Ingeniører Uden Grænser blev oprettet i Danmark i 2001 og er en del af Engineers Without Borders International.

IUG’s arbejde tager udgangspunkt i FN’s 17 verdensmål, og indsatsområderne i indeværende 5-års periode afspejler da også flere af de centrale mål. Under overskriften Vand, sanitet og hygiejne vil man prioritere: Adgang til vand til konsum/produktion, undervisning i sanitet og hygiejne, bæredygtighed /vedligehold og social infrastruktur. Et andet af 4 indsatsområder er Miljø, hvor fokus vil være på: Bæredygtig håndtering af affald, etablering af vedvarende energiforsyning og bæredygtig udnyttelse af naturressourcer. Derudover sætter man ind på følgende områder: Fødevaresikkerhed og Nødhjælps/katastrofeassistance.

Selvom IUG arbejder bredt i hele verden har organisationen alligevel valgt at fokusere på specifikke land for at sikre kvaliteten af projekter og samarbejde igennem et stadigt bedre kendskab til de nationale forhold. I øjeblikket har IUG projekter i følgende lande: Bolivia, Indien, Kenya, Pakistan, Sierra Leone, Tanzania.

Under IUGs stærke vision, der lyder således: Ingeniører uden Grænser, DK, arbejder for at udvikle stærke og bæredygtige samfund samt at understøtte udviklingsprocesser, der bygger på retfærdig fordeling af de til rådighed værende ressourcer, ligger den grundlæggende tanke at humanitær hjælp skal være lokal forankret og at de fattige/nødlidende, igennem aktiv inddragelse, skal være en del af løsningen på de problemer de står midt. Ekolab støtter 100 procent op om denne vision og det værdigrundlag som IUG baserer sig på: solidaritet; bæredygtighed, som fundament for en bedre fremtid og hjælp til selvhjælp.

Udover de internationale aktiviteter er IUG også til stede nationalt i form af lokalafdelinger i Aarhus og Odense; igennem organisationens praktikprogram og seniorprogram sikrer man faglig udvikling, videndeling og faglig udveksling mellem generationerne. Og endelig har IUG produceret undervisningsmateriale til tekniske universiteter, maskinmesterskoler og andre interesserede.

Læs mere om Ingeniører Uden Grænser og Ekolabs donation her.

Læs mere om Ekolabs donationer her.

Donationer til IUG kan gives med Mobilepay til 79443

Måske har du også lyst til at læse lidt om…

Energianalyse og -optimering 

Ekolab har arbejdet med lavenergibyggeri fra virksomheden blev etableret. Vi var pionere indenfor passivhuse og har...

CIRKULÆRT BYGGERI

På konferencen, Circular Build Forum 2024 (ultimo januar), kan du i år høre om et projekt fra den virkelige verden -...