EKOLAB

For Ekolab er donationer en del af identiteten

 

Man kan måske med rette spørge hvorfor en ingeniørvirksomhed blander sig i velgørenhed – modspørgsmålet kunne så være at måske burde flere ingeniørvirksomheder gøre det?

 

Ekolab kom til i 2012, men firmaet bag har eksisteret som rådgivende ingeniørvirksomhed siden efteråret 1989. I august 2016 blev Jørgen Lange eneejer og direktør i virksomheden, hvor han har været med siden 2010. Medarbejderstaben er vokset fra et par stykker i de første mange år til de nuværende 15 fagspecialister indenfor energi, indeklima og bæredygtighed. For andet år i træk blev Ekolab for nylig tildelt Børsens Gazellepris, der gives til de danske virksomheder, der vokser kontinuerligt og, som minimum, fordobler omsætning eller bruttoresultat i løbet af fire regnskabsår. Egenkapitalen er nu god og likviditeten stabil. Der er samtidig tilgang af opgaver og der er stor interesse for ansættelse i virksomheden, hvor der til dato ikke har været fratrædelser af ansatte. Det går med andre ord ret godt for Ekolab.

 

I forbindelse med de fleste former for udvikling er det en naturlig konsekvens at man begynder at gøre sig overvejelser over hvordan man vil eksistere i verden, når grundlaget for eksistens er etableret. Den fokuserede proces med donation, der er foregået i Ekolab siden foråret, er netop et udtryk for disse overvejelser. Jørgen Langes grundlæggende tanke var fra starten ’at give til andre når vi selv havde nok’.  Så overvejelserne gik på: hvad vil vi, som firma, i tiden fremover? Skal vores mål være at øge omsætningen endnu mere, ansætte endnu flere medarbejdere? Eller skal vi stille os tilfreds med et ok indtjeningsniveau både individuelt og på virksomhedsplan og i stedet fokusere på at yde medborgerskab i forhold til den omgivende verden og påtage os et samfundsansvar?

 

På baggrund af tingenes tilstand, med en verden, ja selv et Danmark, hvor goderne er ulige fordelt, med en klimakrise, der truer vores eksistens, som vi kender den og en natur, der er presset ud over alle grænser, var det oplagt at tænke at Ekolab kunne bruge noget af sit overskud til at afhjælpe nogle af problemerne. Vi sagde: ’den bæredygtighed vi ikke selv arbejder med, den støtter vi’. Processen frem mod de faktiske donationer blev også en afklaring af hvem Ekolab egentlig er og hvilke værdier virksomheden baserer sig på.

 

Fra at have støttet forskellige velgørende organisationer spontant, især ved juletid, opstod ønsket om at yde donationer på en mere oplyst baggrund. Rebecca Østvand Matthiesen, som har arbejdet med donationer bl.a. i forbindelse med Roskilde Festivalen, blev involveret i projektet og stod for gennemførelsen af forløbet. Forudsætningen for at det overhovedet kunne blive en realitet var at alle medarbejdere bakkede mere eller mindre op om ideen. Vi startede med et oplæg om almennyttighed over en omgang fredags øl. I løbet af foråret arbejdede vi os frem mod en afklaring af et fælles værdigrundlag på baggrund af flere sæt spørgeskemaer, der gradvist fokuserede slutmålet mere og mere, og en samtalesalon, hvor medarbejderne havde mulighed for at diskutere med udgangspunkt i personlige værdier og forventninger om hvad firmaets værdier skulle være. Det var kendetegnende at de reservationer der måtte være, ikke udsprang af personlig grådighed, men af et ønske om at ruste firmaet ved at øge egenkapitalen, til glæde for både ejer og medarbejdere. Flere af medarbejderne støttede allerede forskellige former for velgørenhed privat, så muligheden for at gøre det i virksomhedsregi med dertilhørende større volumen var oplagt.

 

Udover afklaring af de grundlæggende værdier var en stor del af processen en indsnævring af feltet af mulige modtagere af donationer. Det var centralt at donationerne skulle give mening både i forhold til medarbejderne og til Ekolab som sådan. Medborgerskab og socialt ansvar eksisterer på både internationalt, nationalt og lokalt plan og der var en generel interesse i at være involveret på alle planer. Samtidig ønskede vi at modtagerorganisationerne skulle arbejde med social bæredygtighed, forholde sig til de 17 verdensmål og bruge færrest mulige penge på administration og løn. Det helt gennemgående tema i vores diskussioner om hvem vi skulle give penge til, var at det allervigtigste var at det var nogen, der havde som hovedprioritet at gøre noget for jorden som helhed. Flere ville gerne støtte andre ingeniører, der arbejder for at forbedre verden og endelig var der almindelig interesse for at støtte nogen, der havde en lokal forankring i Aarhus. De tre modtagende organisationer, Ingeniører Uden Grænser, Den Danske Naturfond og Verdens Skove blev de naturlige valg på denne baggrund. Vi vil løbende beskrive de enkelte organisationer og deres arbejdsområder i separate indlæg, læs om Ingeniører Uden Grænser her.

 

Så hvorfor blander vi os i velgørenhed? Vi gør det fordi vi kan; Ekolab er en sund virksomhed, der har muligheden lige nu for at kunne gøre noget for andre og det vil vi gerne. Det at støtte almennyttige organisationer, når vi har muligheden, er en naturlig forlængelse af det engagement og den ordentlighed vi lægger i vores professionelle arbejde som rådgivende ingeniører. Ordentlighed helt generelt i forhold til den omgivende verden må være den eneste rigtige tilgang for at tilværelsen kan give mening. Man er hvad man gør. Vi vil gerne opfordre andre sunde virksomheder til at gøre en forskel i branchen og medvirke til en bæredygtig fremtid.

 

 

Translate »