21Ø: Commissioning af nybyggeri

Cx-test
Cx-ledelse
Cx-granskning
Samarbejdspartnere
Dissing+Weitling
Periode
2020-2025
Rolle
Commissioning-leder
Bygherre
ATP Ejendomme
Kunde

Ekolab bidrager som commissioning-leder til opførelsen af 21Ø – et nyt 15.000 m2 byggeri ved Vibenshus Runddel på Østerbro, som ATP Ejendomme står bag. 21Ø står parat til indflytning for beboere og virksomheder i 2025.

21Ø omfatter dels et nyt erhvervsbyggeri, en karréudfyldning med boliger samt en mindre omdannelse af en eksisterende ejendom. Desuden etableres en parkeringskælder med plads til 72 biler. Beliggenhedsmæssigt vil de kommende kontorer og boliger byde på udsigt til grønne arealer og udeliv, da ejendommen ligger blot et stenkast fra byens mest besøgte park, Fælledparken.

Den færdige ejendom certificeres til DGNB Guld, som sikrer, at ejendommen har en høj energieffektivitet og et sundt indeklima. Desuden prioriteres der slidstærke og langtidsholdbare materialer i byggeriet.

Projektet stiller store krav til digital aflevering, funktionsafprøvning, energiledelse, tredjepartskontrol og test. Ekolab har derfor faciliteret en fuld commissioning-proces, som er med til at sikre, at ATP Ejendomme modtager de ydelser og den kvalitet, de har forskrevet. Med andre ord sikrer commissioning-processen, at projekteringen lever op til bygherrens krav til udførelse og kvalitet.

Fotokreditering: Dissing+Weitling

Projektansvarlige

Se hvilke af vores ansatte du kan kontakte om dette projekt

Skal vi udfordre status quo?

Start dialogen her