Projektering

Energianalyse og -optimering

Vi hjælper med at sikre størst mulig energieffektivitet i din bygning i balance med komfort og ressourceforbrug

Har du brug for en bæredygtig energiløsning med fokus på både rentabilitet, indeklima og miljøbelastning? Så er Ekolab den oplagte samarbejdspartner. Vi kommer med mange års erfaring på området og har udviklet egne analyseværktøjer baseret på mere end en million kvadratmeter byggeri håndteret i alle former for projekttyper – fra mindre renovering, helhedsrenovering, transformation og omfattende ESCO-projekter.

PIONERER I ENERGIOPTIMERING

Ekolab har arbejdet med lavenergibyggerisiden virksomheden blev etableret i 2006. Vi var pionerer inden for passivhuse og har siden arbejdet dedikeret med energioptimering i byggeriet – både i eksisterende byggeri og i nybygninger.

Vi har foretaget store energiscreeninger for kommuner udført i flerårige rammeaftaler, gennemført ESCO-projekter for kommuner og regioner samt arbejdet med konverteringsprojekter til vedvarende energiforsyning. Men vi har også tilegnet os værdifuld viden gennem et stortantal udviklingsprojekter, hvor vi for eksempel har bidraget til helhedsrenoveringer af bevaringsværdige ejendomme.

INTEGRERET BYGNINGSDESIGN

Hos Ekolab er vi passionerede omkring integreret bygningsdesign, som sikrer bedre helhedsløsninger og dermed øget bæredygtighed. Vores speciale er energi, indeklima og bæredygtighed, og derfor er det helt utænkeligt for os ikke at forholde os til alle tre felter på samme tid.

Når vi skal fastlægge en bygningsenergidesign, foretager vi derfor analyser fra flere vinkler, og vi har lige stort fokus på bygningens rentabilitet, indeklima og CO2-udledning. Vi laver energioptimering i tæt dialog med bygherrer, arkitekter og entreprenører og skaber løsninger, der også lever op til morgendagens forventninger og krav til bæredygtighed.

Vi er ambitiøse og vil foretrække passivetiltag, som udnytter vedvarende energikilder og minimerer varmetabet før aktive tiltag som mekanisk ventilation og køling. Vi er dog ikke naive og vil altid isamråd med bygherre vælge de bedste tiltag til det enkelte projekt, som sikrerat ambitioner om lavt energiforbrug, godt indeklima og et lavt ressourceforbrug balanceres.

Vi er fortsat nysgerrige på at udviklebyggeriet og tekniske løsninger, med fokus på energidesign, og vi deltagerjævnligt i ambitiøse udviklingsprojekter. 

HOLISTISK ENERGIOPTIMERING I HELE BYGNINGENSLIVSCYKLUS

I de seneste år har fokus flyttet sig væk fraudelukkende at se på en bygnings energiforbrug til varme og el, til at se på hele livscyklussen for et byggeri – herunder også den indlejrede energi i materialerne fra bl.a. produktion og transport. Vi kan derfor ud fra et livscyklusperspektiv analysere og optimere balancen mellem materialeforbrug og energiforbrug.  

Vi ved samtidig også, at energiforbruget i en bygning i høj grad afhænger af, hvordan brugerne agerer i bygningen, og hvordan selve driften af bygningen og dens installationer håndteres. Derfor har vi i Ekolab stort fokus på at sikre, at en bygning rent faktisk kan realisere det forventede lave energiforbrug. Det går vi ved at forholde os til, hvem der skal drifte og bruge bygningen til dagligt. Og vi kan udarbejde et tilpasset konceptfor bygningsdriften, herunder også installationer og automatik.

INDSATSOMRÅDER

Energiscreening

Vi har gennemgået mere end en million kvadratmeter eksisterende byggeri i forbindelse med ESCO-projekter, og undervejs har vi specialudviklet analyseværktøjer, som sammen med 3D-scanningeraf bygningen gør os i stand til at levere et optimeret screeningsarbejde.

Vi kan kortlægge bygningens klimaskærm samt alle installationer og deres energiforbrug og identificere potentialer for energibesparelser. Vi har konkret meget omfattende erfaring med ESCO-modellen, hvor alle rentable energibesparelser identificeres og udgifter til nye materialer og arbejdsløn skal modsvares af en energibesparelse.

Energirenoveringsstrategi

En energirenoveringsstrategi hjælper med til at prioritere og planlægge energirenoveringstiltag, hvis det ikke er muligt at udføre alle tiltag på én gang. Ud fra en energiscreening kan vi opstille forskellige scenarier for energirenovering ud fra forskellige hensyn til tidsplan, økonomi, miljøpåvirkning og øvrige aspekter, som bygherren måtte have.

Ud fra det valgte scenarie kan vi hjælpe med at udarbejde en udførlig energirenoveringsstrategi, og kan bidrage med rådgivning og projektledelse i alle faser fra planlægning til udførsel.

Energiberegning

Energirammeberegning

Energiberegninger i form af energirammeberegninger er lovpligtige i forbindelse med nybyggeri. Vi laver traditionelle energiberegninger til at dokumentere BR18 krav til en bygnings energiforbrug. Vi indgår oftest i en optimeringsproces med de relevante parter på projektet, under hensyntagen til relevante hensyn, herunder økonomi, ressourceforbrug, og komfort.

Varmetabsramme

I renoveringsprojekter er der forskellige energikrav alt efter hvilken type renovering der er tale om. Vi kan f.eks. udføre beregning af varmetabsramme, som kan bidrage til, at der isoleres mest fordelagtigt.

U-værdiberegninger

Til energiberegninger og dokumentation af bygningsreglementets krav om isolering mod varmetab udfører vi U-værdiberegninger. Afhængig af kompleksitet kan vi udføre håndberegninger eller beregninger i programmerne Rockwool Energy Design eller Ubakus. U-værdiberegningerne udføres altid iht. DS 418.

U-værdiberegninger kan i sammenhæng med en dugpunktsberegning også bruges til analyse af risiko for skimmel og placering af dampspærre.

Beregning af kuldebroer i 2D og 3D

I forbindelse med komplekse konstruktioner udfører vi ofte 2D og 3D varmetabsberegninger til at fastlægge linjetabet og behov for isolering mod utilsigtede kuldeboer. Vi bruger beregningsprogrammet HEAT og beregningsprincipper iht. DS 418, så det sikres at beregninger udføres forskriftsmæssigt.

Målerstrategi

Et retvisende billede af en bygnings energiforbrug, opdelt f.eks. på boligenheder, lejemål, funktioner mv., er afgørende for at kunne arbejde med aktivt at sikre et lavt energiforbrug samt planlægge en strategi for energiforbedringer i en eksisterende bygning. Vi har stor erfaring med at planlægge målerstrategi, enten for eksisterende eller nye bygninger afhængig af hvilken brug og funktion bygningen har. Vi har endvidere stor erfaring med opsamling af data via forskellige private og kommunale portaler samt via CTS-anlæg, hvor målerdata kan bruges aktivt løbende til automatisk optimering af bygningsdriften, service og vedligehold.

Proces for sikring af lavt energiforbrug

Vi tilbyder at varetage processer, der kan bidrage til at tydeliggøre og arbejde målrettet med optimering af energiforbruget i bygningen og de tekniske installationer. Læs mere under afsnit om vores Commissioning-ydelser og DGNB certificering for bygninger i drift

Skal vi udfordre status quo?

Start dialogen her

Upcoming Events

Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Suspendisse varius enim in eros.
Thank you! Your submission has been received!
Oops! Something went wrong while submitting the form.
3
Jul
Event name
15:20 - 16:20
3
Jul
Event name
15:20 - 16:20
3
Jul
Event name
15:20 - 16:20
3
Jul
Event name
15:20 - 16:20