Udviklingsprojekter

Vi har deltaget i mange støttede udviklingsprojekter, som har til formål at udvikle nye konkrete løsninger. Der indgår derfor typisk både forretningsplaner og demobygninger i projektforløbene. Eksempler er vores medvirken til udvikling af mikroventilationen Inventilate (EUDP og Fornyelsesfonden) og behovsstyret decentral ventilation i boliger (EUDP) eller tagintegrerede solceller (EUDP). Så vi er mere end almindelig godt trænede i at se samspillet i teknologi og forretning samt indsigt i, hvordan man skaber værdi via demoprojekter.

Vi deltager også typisk i udvikling af løsninger i en sammenhæng af teknologier. For eksempel flere projekter om indvendig isolering af murede ydervægge og optimering af decentrale ventilationsanlæg (EUDP m.fl.). Endelig kan det være mere konceptuelt, som i projektet Ryesgade 30 (Renoverpris2013), hvor en bevaringsværdig etageejendom skulle kunne energi- og indeklimarenoveres til niveauet for nybyggeri. Tilsvarende er der eksemplet RINNO med det meget brede EU-samarbejde om at udvikle både koncepter, produkter og IT-værktøjer til bæredygtig energirenovering. Samlet set har vi en helhedsforståelse og specialisering, der er yderst brugbar i udviklingsprojekter.

Udviklingsprojekter med vores deltagelse har også i flere tilfælde handlet om et optimeret samspil mellem bygninger og energiforsyning. Her har vi eksempler som projektet Fra PlusEnergiHus til PlusEnergiOmråde (ELFORSK) og ELENA-projektet om optimering af samspil mellem energirenovering og bæredygtig forsyning. I en noget mere lokal kontekst har vi medvirket i et pilotprojekt uden ekstern støtte vedr. bæredygtig fjernvarme i samarbejde med Natur- og vejservice i Aarhus Kommune. Vi finder dette område aldeles relevant i fremtidens optimering af indsatser for bæredygtige energibesparelser.

Der er også udviklingsprojekter, som har til hensigt at samle viden og igennem analyse fremkomme med anvisninger til best practise eller fremtidens løsninger. Vi har f.eks. været hovedaktører i projektet ’Optimal klimatisering af superlavenergihuse’ (ELFORSK) og ’Metoder og anvisninger til energieffektiv komfortkøling’ (ELFORSK). En anden type er de procesorienterede projekter som f.eks. ’Energirigtig og brugerdreven bygningsfornyelse’ (Socialministeriet) og fyrtårnsprojektet ’Procesværktøjer til energirenovering af ældre etage-boligbyggeri’ (Fornyelsesfonden og senere Markedsmodningsfonden). Vi har systematikken til at få omsat analyserne til anvisning og sikre fremdriften i et udviklingsteam.

Vi har medvirket til at formidle teknologier eller tilgange til mere bæredygtighed i byggeriet og til bestemte modtagergrupper. Et eksempel er informationspjecerne ’Bliv bedre til bæredygtighed’ (Energifonden) som er en kvikguide til entreprenører og håndværkere. Et andet eksempel er vores ansvar for udbredelse af solvarme i Danmark i projektet ’Solardays’ (EU). Vi kan træde ind i udviklingsteams og medvirke til kommunikationsdelen, eller vi kan deltage i en kombination med faglige indsatser.

Vores ønske er at flytte alle projekter mest mulig i en bæredygtige retning, og i den forbindelse kan der etableres aftale om gensidig interesse mellem parter i udvikling af designfasen, løsninger, udførelse eller drift. Projekterne kan være i de indledende faser med eksempelvis et innovationsfokus som f.eks. i projektet ’Solrødgård Vandværk’. Et andet eksempel kan være Silkeborg Kommune, som ønskede at udvikle løsninger til bedre CTS igennem optimeret udbud, indkøb og drift af bygningsautomatik/CTS. Samme kunde ønskede i øvrigt efterfølgende udvikling af processer til den bedste commissioningsproces ved systematisk afprøvning af forskellige tilgange. Vi går med - og vi går langt på literen.