Udviklingsprojekter
Vi udvikler på det vi gør – det udvikler os og bidrager til branchen
Vi har siden starten i 2006 gennemført en lang række udviklingsprojekter indenfor energi, indeklima og bæredygtighed. Målet er at vi altid skal kunne overføre ny vigtig viden til vores projekteringsydelser, fordi vi oplever en god synergi mellem projektering, udvikling og formidling, som vi ønsker at dele med byggebranchen generelt - og specifikt vores kunder og samarbejdspartnere.
Udviklingsprojekter er et værdifuldt vidensgrundlag
Ekolab bidrager gerne til udviklingen af byggebranchen, og vi har siden virksomhedens etablering i 2006 gennemført en lang række projekter indenfor energi, indeklima og bæredygtighed. Projekterne har som hovedregel taget udgangspunkt i at udvikle optimerede løsninger, som er blevet afprøvet på demoejendomme, eller at udarbejde anvisninger. Udviklingsprojekterne har givet et værdifuldt vidensgrundlag for vores arbejde med bæredygtighed i både nybyggeri og i renoveringsprojekter.
Støtte til udvikling fra mange sider
Udviklingsprojekterne har bl.a. været støttet af EUDP (udvikling af løsning og afprøvning), ELForsk (analyse og anvisning af bedre løsninger), Markedsmodningsfonden (udvikling af løsning til bredere udbredelse) eller af forskellige nationale/EU-programmer (energioptimering eller bæredygtighed). Men vi gennemfører også specifikke eller almene udviklingsprojekter i samarbejde med vores kunder i forbindelse med konkrete byggeprojekter.
Udviklingsarbejde er også kommunikation af løsninger
I forlængelse af flere af udviklingsprojekterne har vi medvirket til at formidle resultaterne ved bl.a. at udarbejde vejledninger og undervisningsmateriale til rådgivere, entreprenører og andre aktører i byggebranchen. Men vi har også medvirket i kampagner støttet af EU-midler eller nationale fonde. Vi kan tilbyde en bred rådgivning til kommunikation af tekniske løsninger til branchens forskellige aktører og interessenter.
Tæt kontakt til forsknings- og udviklingsmiljøer
Hvis du ønsker at etablere et godt udviklingsteam, så har vi en bred kontaktflade med de bedste centrale aktører. Vi har siden etablering af vores virksomhed haft en tæt kontakt til universiteter og andre vidensinstitutioner via undervisning og medvirken i udviklingsprojekter på ingeniør- og arkitektuddannelser. Det har givet en afgørende fordel, når der skal etableres de optimale udviklingsteams til ansøgninger om støtte. Ligeledes har der igennem tiden været samarbejdspartnere, som vi er kommet til at kende godt via samarbejde i udviklingsteams af flere gange.
Vi har deltaget i mange støttede udviklingsprojekter, som har til formål at udvikle nye konkrete løsninger. Der indgår derfor typisk både forretningsplaner og demobygninger i projektforløbene. Eksempler er vores medvirken til udvikling af mikroventilationen Inventilate (EUDP og Fornyelsesfonden) og behovsstyret decentral ventilation i boliger (EUDP) eller tagintegrerede solceller (EUDP). Så vi er mere end almindelig godt trænede i at se samspillet i teknologi og forretning samt indsigt i, hvordan man skaber værdi via demoprojekter.
Vi deltager også typisk i udvikling af løsninger i en sammenhæng af teknologier. For eksempel flere projekter om indvendig isolering af murede ydervægge og optimering af decentrale ventilationsanlæg (EUDP m.fl.). Endelig kan det være mere konceptuelt, som i projektet Ryesgade 30 (Renoverpris2013), hvor en bevaringsværdig etageejendom skulle kunne energi- og indeklimarenoveres til niveauet for nybyggeri. Tilsvarende er der eksemplet RINNO med det meget brede EU-samarbejde om at udvikle både koncepter, produkter og IT-værktøjer til bæredygtig energirenovering. Samlet set har vi en helhedsforståelse og specialisering, der er yderst brugbar i udviklingsprojekter.
Udviklingsprojekter med vores deltagelse har også i flere tilfælde handlet om et optimeret samspil mellem bygninger og energiforsyning. Her har vi eksempler som projektet Fra PlusEnergiHus til PlusEnergiOmråde (ELFORSK) og ELENA-projektet om optimering af samspil mellem energirenovering og bæredygtig forsyning. I en noget mere lokal kontekst har vi medvirket i et pilotprojekt uden ekstern støtte vedr. bæredygtig fjernvarme i samarbejde med Natur- og vejservice i Aarhus Kommune. Vi finder dette område aldeles relevant i fremtidens optimering af indsatser for bæredygtige energibesparelser.
Der er også udviklingsprojekter, som har til hensigt at samle viden og igennem analyse fremkomme med anvisninger til best practise eller fremtidens løsninger. Vi har f.eks. været hovedaktører i projektet ’Optimal klimatisering af superlavenergihuse’ (ELFORSK) og ’Metoder og anvisninger til energieffektiv komfortkøling’ (ELFORSK). En anden type er de procesorienterede projekter som f.eks. ’Energirigtig og brugerdreven bygningsfornyelse’ (Socialministeriet) og fyrtårnsprojektet ’Procesværktøjer til energirenovering af ældre etage-boligbyggeri’ (Fornyelsesfonden og senere Markedsmodningsfonden). Vi har systematikken til at få omsat analyserne til anvisning og sikre fremdriften i et udviklingsteam.
Vi har medvirket til at formidle teknologier eller tilgange til mere bæredygtighed i byggeriet og til bestemte modtagergrupper. Et eksempel er informationspjecerne ’Bliv bedre til bæredygtighed’ (Energifonden) som er en kvikguide til entreprenører og håndværkere. Et andet eksempel er vores ansvar for udbredelse af solvarme i Danmark i projektet ’Solardays’ (EU). Vi kan træde ind i udviklingsteams og medvirke til kommunikationsdelen, eller vi kan deltage i en kombination med faglige indsatser.
Vores ønske er at flytte alle projekter mest mulig i en bæredygtige retning, og i den forbindelse kan der etableres aftale om gensidig interesse mellem parter i udvikling af designfasen, løsninger, udførelse eller drift. Projekterne kan være i de indledende faser med eksempelvis et innovationsfokus som f.eks. i projektet ’Solrødgård Vandværk’. Et andet eksempel kan være Silkeborg Kommune, som ønskede at udvikle løsninger til bedre CTS igennem optimeret udbud, indkøb og drift af bygningsautomatik/CTS. Samme kunde ønskede i øvrigt efterfølgende udvikling af processer til den bedste commissioningsproces ved systematisk afprøvning af forskellige tilgange. Vi går med - og vi går langt på literen.
Udvalgte referencer
Kontakt denne person fra teamet for at høre mere
Skal vi udfordre status quo?
Start dialogen her