Bæredygtighedsprocesser

Bæredygtighedscertificering

Vi har erfaring og overblik - og kan få alle parter med ombord!

Uanset hvilket certificering du vælger, så skræddersyer vi altid processen til dit behov og anstrenger os for at få skabt mest mulig bæredygtighed i projektet via certificeringsindsatsen. Du vil møde et stort veluddannet og meget erfarent team af specialiserede rådgivere. Vi har de auditors med flest gennemførte DGNB-certificeringer i Danmark., og vi har desuden erfaring med BREEAM, Svanemærket og EU-Taksonomien.

Meget stor erfaring med DGNB

Vi er en af landets mest erfarne rådgivere indenfor DGNB-certificering af alle typer byggerier og på alle niveauer herunder bolig, kontor, logistik, produktion og skoler. Blandt vores medarbejdere er de personer, der har gennemført flest DGNB-certificeringer i Danmark. Vi var den første danske virksomhed, der gennemførte en DGNB-certificeret renovering på bevaringsværdigt byggeri, og vi prøver gerne kræfter med nye bygningstyper som skal FLEX-certificeres f.eks. midlertidige boliger og vandværker. Derudover er vi blandt de første, der har erfaringer med DGNB for bygninger i drift. 

Kvalitetssikring af byggeriet med certificeringer

Vi arbejder med alle typer certificering, ordninger og systemer, fordi vi ikke kan lade være. Vi er nysgerrige og er vant til at sætte os ind i nyt stof, nye kunder og nye arbejdsgange. Så vi arbejder også med en række andre bæredygtighedscertificeringer som f.eks. BREEAM, Svanemærke og tidligere Den frivillige bæredygtighedsklasse. Desuden arbejder vi med EU-taksonomi og har været med fra start med afprøvning af EU-systemet LEVELS. Når et projekts bæredygtighedsniveau dokumenteres med et uvildigt certificeringssystem, så omfatter det også en tredjeparts auditering af dokumentation og udførelse. Det betyder, at projektet opnår et kvalitetsstempel, som vi i praksis kan se stor interesse for.

Vi investerer i at skabe værdi ved certificering

I alle vores ydelser indenfor certificering sørger vi for at skabe mest mulig værdi for projekterne. Og vi adskiller os fra andre rådgivere i branchen ved at stå mere end normalt til rådighed for alle projektets parter – lige fra vores indsats på kontoret, ved møder og hele vejen ud på byggepladsen og frem til aflevering. Det er vigtigt for os at de processer, vi varetager ledelsen af, skaber tryghed og giver en oplevelse af værdi hos bygherre, entreprenør og øvrige rådgivere. F.eks. har vi lave en database over produkter med kemi, så vi kan støtte de udførende, når der skal vælges og fravælges produkter i byggefasen.

Screeninger af certificeringspotentiale

Det er en stor opgave at få certificeret et byggeri og det skal tilføre et projekt både en oplevet og absolut bæredygtighed. Vi kan hjælpe med at lave en indledende hurtig undersøgelse af det konkrete projekts potentialer både vedrørende niveau i den enkelte ordning og på tværs af ordninger. F.eks. om projektet kan opnå DGNB Guld og EU-Taksonomi alignment iht. 7.1 eller 7.7. Screeningen bør foretages på et tidligt tidspunkt i idefasen eller ved dispositionsforslag for at få optimalt udbytte af certificeringsprocessen. Vores anbefaling er at foretage screeningen senest, når man går ind i projektforslagsfasen, men vi har dog været med til lidt af hvert igennem tiden.

DGNB nybyggeri og større renoveringer

Vi har været konsulenter og auditører på certificeret byggeri helt tilbage fra 2016-manualen og fulgt udviklingen tæt. Fællesnævneren for manualerne har været at ambitionsniveauet løbende er blevet hævet. Dette vil også ske i kommende manualer, hvor der bl.a. vil være fokus på at fremme renovering og cirkulær materialeanvendelse. Vi har været med hele vejen og kan rådgive med sikker hånd, så certificeringsprocessen bliver berigende for projektet parter - og ikke det modsatte, hvilket kan ske ved en undervurdering af en strategi, dialog og rettidig dokumentation.

DGNB Drift

Vi var med i pilotudgaven på ordningen og har nu som nogle af de få rådgivere erfaringer med 2023 versionen. DGNB Drift er et værktøj til at måle, udarbejde udviklingsplaner og fremme bæredygtighedshensyn i eksisterende bygninger. Gennem certificeringsprocessen indsamles og tredjepartsverificeres bæredygtighedsdata for bygningers faktiske performance. Dette giver bygningsejeren mulighed for at tage datadrevne beslutninger og strukturere processerne for at optimere driften af bygningen. Denne ordning vil udvikle bygherres driftsorganisation og skabe en dybere relation mellem ejer og lejer i en bygning. Det fremtidssikrer bygningen. Ordningen er også relevant i forbindelse med efterlevelse af EU-taksonomien samt ESG-rapportering. DGNB Drift er relevant for alle bygningstyper. Og efter maksimalt tre år skal bygningen re-certificeres, hvor forbedringerne evalueres, og nye målsætninger og planer fastlægges.

BREEAM

I de seneste år har vi set en øget interesse for vores rådgivning indenfor BREEAM-certificeringen. Så vi har nu god erfaring med at arbejde i ordningen, som fokuserer hovedsageligt på miljø og indeklima. DGNB-certificeringen vurderer ud fra flere parametre af byggeriet og vurderer byggeriets miljømæssige, sociale og økonomiske bæredygtighed på lige vilkår. BREEAM er en global ordning og udråbt som en af verdens mest etablerede metoder til at identificere bygningers bæredygtighed. Tilsvarende andre certificeringer er der en tredjepartsvurdering, men her er niveauerne Acceptable, Pass, Good, Very Good, Excellent eller Outstanding. Vi kan hjælpe med både at forstå og gennemføre certificeringen, men også at sammenstille ordningen med alternativer.

Svanemærke-certificering af bygninger

Vi er uddannet i og fortrolig med ordningen, men pt. har vi til gode at gennemføre en certificering. Vi har bistået i projekter hvor vi bl.a. varetager materialescreening. Svanemærket byggeri lanceres ofte som et bedre valg for miljø, klima og beboere. Det er samtidig en fremtidsorienteret investering for ejeren. Svanemærket ser på hele byggeriets livscyklus, hvilket betyder, at der både er krav til materialer, til selve byggeprocessen, til brugsfasen – og til håndtering af affald og recirkulering af byggematerialer. Derfor er Svanemærket også et godt redskab til at fremme cirkulært byggeri. Tilsvarende BRREAM, så vurderes der ikke på økonomisk bæredygtighed, som man gør i DGNB.

Ekspertise

Kontakt denne person fra teamet for at høre mere

Skal vi udfordre status quo?

Start dialogen her

Upcoming Events

Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Suspendisse varius enim in eros.
Thank you! Your submission has been received!
Oops! Something went wrong while submitting the form.
3
Jul
Event name
15:20 - 16:20
3
Jul
Event name
15:20 - 16:20
3
Jul
Event name
15:20 - 16:20
3
Jul
Event name
15:20 - 16:20