Commissioning
Vi sørger for at Commissioning giver god og bred værdi
En commissioning-proces giver større sikkerhed for, at bygningenfungerer ved overtagelsen. Vi faciliterer systematisk granskning, test ogdokumentation for at sikre, at alle systemer og komponenter fungerer korrekt ogopfylder lovgivningens og bygherrens specificerede krav.
Hvad får bygherren ud af en Cx indsats?
Med en commissioning-proces får bygherre og entreprenør større sikkerhed for, at bygningen fungerer ved overtagelsen. Vi faciliterer systematisk granskning, test og dokumentation for at sikre, at alle systemer og komponenter fungerer korrekt og opfylder lovgivningens og bygherrens specificerede krav. Det inkluderer kontrol af energieffektivitet, indeklima, driftsvenlighed og andretekniske aspekter.
Cx er en del af bæredygtighedsindsatsen
For os handler commissioning om bæredygtighed i byggeriet, fordi der er gevinster at hente for både de sociale, de miljømæssige og de økonomiske aspekter. Vores tilgang er grundighed, åbenhed og bred dialog. Vi involverer alle relevante parter, der hver især bidrager med netop deres kompetencer og viden –herunder ikke mindst brugerne af bygningen.
Cx bør igangsættes så tidligt som muligt
Vi tilstræber altid at blive inddraget i designfasen så tidligt som muligt – og gerne også endnu tidligere i programfasen. Dermed kan vi nemlig bedre hjælpe med at kvalitetssikre og udfordre det foreslåede design. Vi kan ofte pege på muligheder for at reducere driftsomkostningerne eller øge komforten i kraft af bedre design og styring. Og samtidig vil man kunne opnå en lavere miljøbelastning i driften.
Cx er en helhedsproces som kan købes i bidder
Hos Ekolab arbejder vi primært med commissioning i sin helhed, men vi tilbyder også delydelser. Alle delydelser lever op til gældende standard DS 3090 (undtagen Technical monitoring), og de enkelte ydelser kan samles til en totalleverance; Commissioning. Vi udfører ikke light-løsninger indenfor Cx, men vores kunder og samarbejdspartnere kan frit vælge mellem delydelserne og særligt prioriterer udvalgte indsatsområder, der er særligt relevante for det specifikke projekt.
Indsatsområder
Vi kan designe en fuld Cx-proces til et udbud. Det indebærer kravstilling (Cx-krav), procesbeskrivelser (Cx-plan),ansvarsmatrixer, ydelsesbeskrivelse og inputs til at få indarbejdet processen i byggeprogrammet. Testparadigmer kan enten varetages af en Cx-rådgiver eller leveres fra bygherre, men feltet er også medtaget nedenfor under indsatsområdet Cx-ledelse. Med denne ydelse kan en bygherre sende Cx-ledelsen i udbud parallelt med totalrådgivning eller totalentrepriseaftalen. Ydelsen er pointgivende jf. DGNB (2025 Ø4 1.1 + 1.2 (delvist) + 2.2) + BREEAM(Man-05)
Vores ledelse af en commissioning-proces indbefatter etablering af parter til varetagelse af de forskellige opgaver (Cx-gruppen), kontrol af om de gældende krav efterleves i projekteringen (Cx-granskninger), dialog med de projekterende (projektbasis), kortlægning af forløb omkring de enkelte krav (Cx-log), vurdering af testomfang og organisering af test (Cx-testplanlægning), integration i driftsorganisationen (Cx-undervisningsplan) og opsamling på processen (Cx-rapport). Med denne ydelse kan en bygherre få afsluttet projekteringen og sende udførelsesprojektet i udbud eller i udførelse – og få tilrettelagt byggefasen. Ydelsen kan give point i DGNB (2025 Ø4 2.1), desuden faciliterer ydelse pointgivende krav i DGNB (1.2 (delvist) + 3.1+ 3.2 + 3.3 + 3.4) + BREEAM (Man-05)
Vi tilbyder 3-parts granskning afprojektmaterialet som en separat ydelse. Med denne ydelse får bygherre et godt supplement til en bygherre eller totalentreprenør, der eventuelt kører sin egen Cx-proces eller blot ønsker supplerende kvalitetssikring med tilhørende dokumentation. Ydelsen er pointgivende jf. DGNB(2025 Ø4 1.3) + BREEAM (Man-05)
Ydelsen består i udarbejdelse af konkrete ønsker til test (Cx-testparadigmer),udførelsen af tests og afrapportering (Cx-Testlog). Tests udføres i henhold til det omfang, der er defineret af bygherren, Cx-ledelsen eller i samråd med Cx-gruppen. Hvis der ikke er valgt Cx-ledelse, så kan vi varetage Cx-testplanlægning i denne ydelse (som en standard testpakke). Cx-test kan også indeholde en gennemgang af bygningen med henblik på at sikre, at den er ‘mekanisk komplet’, hvilket er en forudsætning for igangsætning af Cx–test. Med denne ydelse kan en bygherre få dokumentation på om det afleverede byggeri lever op til de opstillede krav og har dokumentation i dialogen med rådgivere og entreprenører. Ydelsen er pointgivende jf. DGNB (2025 Ø4 2.3) + BREEAM (Man-05)
Med denne ydelse hjælper vi med at tjekke kvaliteten af det samlede slutprodukt. I samarbejde med bygherre opstiller vi i starten af processen nogle overordnede performance-krav, som byggeriet skal overholde. For eksempel vil det ved renovering være monitorering af reduceringen af energiforbruget eller opnåelse af bedre indeklima. I renovering sammenligner man målinger fra før og efterrenovering og tager rammebetingelserne for bygningsdrift ibetragtning. I nybyg vil det være definering af systemvirkningsgrader (varmegenvinding, afkøling, max ydelser osv.) eller opnåelse af fastlagt indeklimaklasse og lignende. Med disse monitoreringer kan man vurdere om bygherren har fået den besparelse, energioptimering eller kvalitet, der er betalt for,
I de mere komplekse projekter kan det medfordel tilvælges at skabe et bindeled (Systemintegrator) mellem Cx-ledelse/test og fagentrepriser. Indimellem kan det endda være et krav. Med denne ydelse sikrer bygherre, at der i total-eller hovedentreprenørens organisation varetages en tilstrækkelig og proaktiv Cx-indsats på byggepladsen fraentreprenørens side. Det hjælper med at sikre en overholdelse af tid og funktionalitet.
Udvalgte referencer
Kontakt denne person fra teamet for at høre mere
Skal vi udfordre status quo?
Start dialogen her