Bæredygtighedsledelse & -rådgivning
En erfaren rådgiver med en ambitiøs tilgang til absolut bæredygtighed
Vi hjælper kunder, der har en oprigtig og ambitiøs tilgang til bæredygtighed. Vi er erfarne rådgivere med et mål om absolut bæredygtighed som udgangspunkt. Vi søger altid at yde en ambitiøs indsats, der udfordrer status quo og gør en nødvendig forskel. Og vi tager ansvar for at drive processen sikkert i mål – udfordrer undervejs for at skabe mest mulig bæredygtighed i projektet.
Realiserbare løsninger
Vi kan medvirke konstruktivt til at gå fra vision til løsning i alle typer projekter med vidt forskellige ambitioner og rammebetingelser. Når vi taler om bæredygtighed, så afmystificerer vi og får gjort selv det komplekse muligt at implementere. Vi har kompetencer indenfor strategi, udvikling og planlægning og kan således fungere som både bæredygtighedsrådgiver (i projektmodning) og bæredygtighedsleder (i projektgennemførelse). I al beskedenhed har vi skabt realiserbare løsninger i den bæredygtige retning og løftet det generelle niveau i byggeriet i lang tid – fra før bæredygtighed blev et buzzword. Det gør os i stand til at tale om bæredygtighed uden at komplicere det, og samtidig løser vi de komplekse opgaver.
Dialog og udfordring
Når vi indleder en opgave gør vi det nysgerrigt og opmærksomt for grundigt at tilpasse os situationen. Vi skaber fælles fundament og forståelse med bygherrer i visionsprocessen, med rådgivere i designprocessen og igennem dialogen med entreprenører. Vi bidrager gerne til at sætte bæredygtighedsmål, der er understøttet af analyser, som styrker beslutningsgrundlaget.
Vores udgangspunkt er altid stor lydhørhed i forhold til kundens forventninger og ønsker, men vi ser det også som vores opgave at udfordre vanetænkning og traditionelle tilgange. Det er vigtigt for os både at skabe en reel og oplevet kvalitet via arbejdet med bæredygtighed.
Et højt vidensniveau
Vi har både investeret i og arbejdet hårdt for blive så gode som muligt til vores specialiserede rådgivning. Vi har opnået et højt vidensniveau gennem løbende at udfordre os selv i de konkrete projekter, i udviklings- og forskningsprojekter og i undervisning af branchen. Vi har indgående kendskab til de mange potentialer, men også til de mange bæredygtighedskrav, der stilles til byggeriet. Vi kan hjælpe med at prioritere klogt både i designprocessen, projekteringen og udførelsen.
Præcision i vores ydelse
Vi laver altid præcise handlingsplaner for arbejdet med bæredygtighed i både design, projektering og udførelse. Så kan andre projektparter bedre levere deres konkrete bidrag til projektet og videreføre de vedtagne visioner og målsætninger. Sådan sikrer vi den ønskede værdi i projektet. Vi leverer ydelser iht. Tillæg om Bæredygtighedsydelser 2022 med fokus på det anførte i listen nedenfor. Desuden har vi stor erfaring med værdiskabelse via supplerende ydelser eller tilretning af ydelser til det enkelte projekt. Dette indgår i nedenstående beskrivelser.
Bæredygtighedsrådgivning betegner den bistand, vi yder for at afklare bygherrens bæredygtighedsvision, -målsætninger og -krav på et strategisk niveau eller på et projekt. Ydelserne skal koordineres og integreres med aftaler om bygherrerådgivning.
Vi tilbyder en strategisk bæredygtighedsrådgivning, som har til formål at blive indarbejdet i kundens forretningsstrategi eller ejendomsstrategi. Vi foretager en kortlægning og analyse af interessenter og foretager indkredsning og prioritering af nødvendige og mulige indsatser. Vi formulerer den overordnede politik og fastlægger så vidt muligt også konkrete mål og tilgange.
Ved indkredsning af den strategiske tilgang til bæredygtighed kan der, evt i sammenhæng med bæredygtigheds- og ESG-rapportering, være et ønske fra bygherren om at styrke og skærpe virksomhedens profil eksternt såvel som internt. Vi kan tilbyde assistance med et stort team af både procesmæssige, faglige og kommunikative kompetencer.
Til et byggeprojekt skal en bæredygtighedsvision beskrive bygherrens tanker, ønsker og forventninger til, hvad der skal opnås i forhold til bæredygtighed. Og den skal fastlægge de kriterier, som bæredygtighed måles på i det konkrete projekt. Vi udarbejder bæredygtighedsvisionen baseret på stor erfaring og en grundig dialog. Vi vil gerne skabe værdi ved at udfordre bygherrens ønsker til, hvad der kan opnås indenfor bæredygtighed, og gøre en grundig indsats for at fastholde overordnede strategier. Dette arbejde indgår i det helt tidlige ideoplæg før byggeriet programmeres, men vi søger altid en afklaring af, hvilke parametre eller kriterier, som bæredygtighed skal måles på i det konkrete projekt.
En screening er en vurdering af bygningens bæredygtighedsniveau på det pågældende stade ud fra den valgte bæredygtighedsstandard eller -definition. Dvs. en undersøgelse af potentialet for bæredygtigheds- eller miljøcertificering eller taksonomi. Her kan indgå vurdering af CO2 pr m2, genbrugspotentiale, energiperformance, kvalitet af indeklima mv. Vi kan medtage påvirkning på totaløkonomi (anlægsprisen og driftsudgifter) ved opnåelse af forskellige niveauer. Screeningen kan udføres på et meget tidligt tidspunkt i projektforløbet, dog først når der foreligger et ideoplæg.
Analysen indgår i begreber som feasibility study, business case og Due Dilligence. Det omfatter en analyse af projektets økonomiske realiserbarhed eller rentabilitet. Vores ydelse indenfor dette område omhandler en vurdering på bæredygtig værdiskabelse (for interessenter, samfund og globalt), som element i den tekniske finansieringsanalyse udført af anden part. Vores rolle er at se barrierer og muligheder indenfor håndtering af bæredygtighed på projektet, herunder potentiale og tilhørende investeringer ved f.eks. opnåelse af certificering og taksonomi.
Bæredygtighedsprogrammet er nøglen til at kommunikere og fastholde bygherres målsætninger for projektet og samarbejde med rådgivere og entreprenører om målsætningerne. Vores ydelse er at omsætte bygherrens bæredygtighedsvision ved både at opstille konkrete krav til bæredygtighed i projektet og anskueliggøre de nødvendige ydelser for projekterende og udførende. Vi oplister i den proces den nødvendige dokumentation og omfanget af bæredygtighedsledelse, certificeringsindsats, enkeltydelser mv. Bæredygtighedsprogrammet er enten indarbejdet i byggeprogrammet eller et bilag til dette.
Ledelse af bæredygtigheden igangsættes efter godkendt byggeprogram (inkl. bæredygtighedsprogram) og følger projekteringsfaserne samt evt. en indkøringsfase. Vores ydelse varetager planlægning og koordinering af bæredygtighedsindsatsen, så de projekterende og udførende kan opfylde mål og krav om bæredygtighed i projektet. Vi bidrager oftest med bæredygtighedsledelse som en selvstændig rolle i tæt samarbejde med projekteringsledelsen eller byggeledelsen samt i koordinering med IKT ledelsen. Ydelserne skal derfor koordineres/integreres med aftaler om projekteringsydelser.
Bæredygtighedsplanen indeholder en beskrivelse af de primære bæredygtighedstiltag, en koordineret tidsplan, klar rolle- og ansvarsfordeling, organisering m.m. Bæredygtighedsplanen indeholder også krav til og viden om projektets bæredygtighedsmål og præcise beskrivelser i relation til analyse, udførelse eller dokumentation. Det kan være krav til simuleringer og målinger, ressourcer på byggepladsen, tiltag for robusthed og cirkularitet mv. Vi udarbejder en præcis plan med konkrete og koordinerede indsatser, der bruges som styringsværktøj i det videre bæredygtighedsarbejde.
I tilknytning til en bygherres indsats for mere bæredygtighed i det byggede, driften eller bortskaffelse, så kan der være et ønske om at kommunikere strategi, prioriteringer, fremdriften, udfordringen eller værdiskabelsen. En strategi for kommunikation og udfoldelse af denne kan have stor betydningen såvel eksternt som internt i egen organisation. Vi kan tilbyde assistance med et team af bæredygtighedsrådgivere, der i samarbejde med vores journalist og retoriker kan skabe præcision i budskaberne både fagligt og kommunikativt. Formidlingsstrategien bør foreligge så tidligt som muligt lige efter bæredygtighedsplanen.
For at indsatsen med bæredygtighed kan skabe værdi, så mener vi det er meget vigtigt med opfølgning på bæredygtighedsplanen. Dette gøres med staderapporter ved projektets faseskift, hvor bygherren og projektets parter orienteres om eventuelle afvigelser fra bæredygtighedsplanen. Bæredygtighedslederen koordinerer input leveret fra de projekterende og udførende samt koordinerer tidsplaner i samarbejde med projekteringsleder og byggeleder. Der ajourføres mht. aftalte bæredygtighedsydelser og -leverancer, myndighedsbehandling samt tidsrammer for eventuelle certificeringsprocesser. I forhold til afvigelser fra planlagte bæredygtighedsydelser og -leverancer, så kan budgetter og konsekvenser for drift ajourføres løbende med totaløkonomiske beregninger (LCC).
Bæredygtighedslederen påser at der udføres intern granskning af alle bæredygtighedsleverancer ved udvalgte faseskift i projektet. Vi koordinerer med projekteringslederen, at kvalitetsplanen inkluderer de planlagte bæredygtighedsydelser, herunder nødvendig kontrol og afprøvning inden aflevering. Og vi sikrer, at der sker relevant opretning. Bæredygtighedsydelser og -leverancer præsenteres løbende i staderapporter for at vise det aktuelt opnåede bæredygtighedsniveau, eventuelle afvigelser fra fastsatte bæredygtighedsmålsætninger, udskudte ydelser og henvisninger til relevant dokumentation. I forhold til afvigelser fra planlagte bæredygtighedsydelser og -leverancer, så ajourføres miljøforhold løbende med livscyklusvurderinger (LCA).
I vores ydelse inddrages projektets driftspersonale i design og implementering af løsninger, og projektdokumentationen indeholder i hver fase afsnit om projektets drift. Der koordineres med projekteringsledelsen og en evt. commissioning-ledelse (med tilhørende commissioning-gruppe). Driftsstrategi for bæredygtighed inkl. om- og tilbygninger kan udarbejdes for den enkelte bygning eller en større portefølje. I dette kan indgå indhentning af driftserfaringer for både vedligeholdelsesarbejder, energiperformance og brugernes komfortoplevelse.
Udvalgte referencer
Kontakt denne person fra teamet for at høre mere
Skal vi udfordre status quo?
Start dialogen her