Projektering

Indeklima

Vi bestræber os på at levere markedets mest brugbare indeklimarådgivning

Hos Ekolab har vi mere specialviden om indeklima end de fleste. Du vil opleve rådgivning baseret på flere årtiers erfaring og udviklingsarbejde – og altid med et sigte på både klima og på de mennesker, der skal arbejde eller leve i bygningen.

INDEKLIMASPECIALIST

Arbejdet for et godt indeklima er en af de tre grundsten i Ekolabs DNA. Og det er et hjertebarn i arbejdet med at bygge bæredygtigt og sikre størst mulig værdi i vores eksisterende bygninger. Vi er specialiserede i indeklima, uanset om der er tale om nybyggeri, eksisterende byggeri med indeklima-udfordringer eller transformation og fremtidssikring af den ældre bygningsmasse. Via en lang række projekter, herunder flere udviklingsprojekter, har vi fået unik specialviden om indeklimaforhold og bygningsfysik.

Vi kan tilbyde rådgivning i alle faser af et renoverings- eller nybyggeri-projekt. Vores rådgivning er ikke blot en skrivebordsøvelse, men er konkret og brugbar og tilpasset til det enkelte projekt. Vi inddrager vores viden om bygningsfysik, brugerne, installationer, regulering/automatik og brugernes behov og finder de rette løsninger ud fra bygherres muligheder og ambitioner.

Vi tilbyder alle ydelser indenfor design, screeninger, vurdering og dokumentation af indeklima, og vi har gennemført et meget stort antal målinger, analyser og simuleringer med fokus på f.eks. temperatur, lysforhold, ventilation og CO2-udledning.

PROBLEMER MED JERES INDEKLIMA?

Vi har meget stor erfaring med måling af og rådgivning om indeklima i bygninger. Ud fra en kort besigtigelse og snak med bygherre fastlægger vi den nødvendige proces for at forbedre indeklimaet. Årsagerne til et dårligt indeklima kan være mange, og derfor kigger vi hele vejen rundt, fra bygningens udformning til f.eks. ydeevne af installationer og placering af rumfølere. I samråd med bygningsejer tilpasser vi vores ydelse efter behovet og ambitionsniveauet.

INDEKLIMA INTEGRERET I PROJEKTERING

Vi udarbejder indeklimasimuleringer som grundlag for et integreret bygningsdesignforløb; fraindspil i de tidlige designfaser, til senere detaljerede simuleringer som grundlag for arbejdet med at optimere det kommende projekteringsarbejde. Vi tilstræber, at vores løsningsforslag er balanceret i forhold til at være tro mod kundens opdrag og samtidig udfordre opdraget for at skabe en optimal løsning på baggrund af vores erfaringer og kompetencer.

INDSATSOMRÅDER

Indeklimarådgivning i eksisterende bygninger

Kortlægning af indeklima

Vi har stor erfaring med at rådgive kunder, som har problemer med deres indeklima. På baggrund af en besigtigelse af bygningen kan vi indledningsvis lave en simpel analyse af udfordringerne med indeklimaet. Og vi kan derefter udarbejde en handlingsplan for udbedring, som kan være mere eller mindre omfattende, afhængig af problemerne. Som oftest vil vi starte med at måle på indeklimaet ved at opsætte det nødvendige antal indeklimamålere i jeres bygning. Vi måler og efterser også i nødvendigt omfang bygningsinstallationerne, som har indflydelse på indeklimaet, og gennemgår evt. automatik eller CTS-anlæg. Hvis nødvendigt kan vi facilitere møder med brugerne, for at kortlægge de oplevede udfordringer og målrette indsatsen efter dette. Brugernes oplevelser kan også bruges som afsæt for en opfølgende snak og forventningsafstemning om hvordan brugerne bedst kan tilpasse sit lokale indeklima, for at opnå god personlig komfort.

Indsatsområder og dokumentation

Efter de indledende registreringer kan vi med afsæt i vores specialviden, vurdere hvilke tiltag der skal til for at forbedre indeklimaet. Hvis problemerne er mere komplekse, eller der ønskes dokumentation for det forventede indeklima, kan vi opsætte en indeklimamodel i vores simuleringsprogram, som vi kalibrerer ud fra måledata, så den afspejler den virkelige bygning. Modellen kan bruges til variantstudier og følsomhedsanalyser af hvilke tiltag eller ændringer i bygningen, der kan afhjælpe problemerne. På baggrund af resultaterne og møder med bygherre kan vi identificere de konkrete tiltag, der skal gennemføres i bygningen. Og vi kan hjælpe jer trygt videre ved at projektere og planlægge arbejdet, udarbejde tidsplan, koordinere med entreprenører osv.

Indeklimamålinger

Vi har stor erfaring med at udføre indeklimamålinger af temperatur, CO2, dagslys, luftfugtighed, akustik, kunstig belysning mv., med det formål at dokumentere problemer med indeklima i eksisterende bygninger. Vi ved at indeklimaet afhænger af brugen af bygningen, bygningens udformning, installationer mv. og bruger dette når vi skal analysere måledata. Vi kan efterfølgende udarbejde en konkret handlingsplan for, hvordan der kan tilvejebringes et behageligt indeklima og varetage implementering, herunder projektering, udbud og byggeledelse.

Indeklimasimuleringer

Vi kan tilbyde at udføre indeklimasimuleringer på forskellige detaljeringsniveauer og til forskellige formål – til de tidlige faser ifm. udarbejdelse af et integreret bygningsdesign, til de senere faser for dokumentation af det forventede indeklima, og til dokumentation af overholdelse af krav fra f.eks. BR18, DGNB-certificering eller Svanemærke. Vi udarbejder vores indeklimasimuleringer i IDA ICE og tilpasser formidling af resultater og dokumentation til modtageren på den enkelte sag.

Vores indeklimasimuleringer kan tilbydes som en selvstændig ydelse eller integreret i vores projekteringsydelser indenfor de tekniske fag og energiberegninger.

Tredjepartskontrol

Vi kan foretage tredjepartskontrol af indeklimasimuleringer, der er udført af andre. Dette er med til at sikre at forudsætningerne for det forventede indeklima er korrekte og dermed opnås en større troværdighed af resultaterne.

Farlige stoffer

Vi rådgiver bygherrer i renoveringssager omkring farlige stoffer og håndtering af disse. Vi rådgiver også generelt ift. farlige stoffer og kemi i byggematerialer. Herunder screening og godkendelse af materialer og produkter til DGNB certificering, BREEAM og EU-taksonomi.

Skal vi udfordre status quo?

Start dialogen her

Upcoming Events

Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Suspendisse varius enim in eros.
Thank you! Your submission has been received!
Oops! Something went wrong while submitting the form.
3
Jul
Event name
15:20 - 16:20
3
Jul
Event name
15:20 - 16:20
3
Jul
Event name
15:20 - 16:20
3
Jul
Event name
15:20 - 16:20