CTS og bygningsautomatik

Et velovervejet valg af bygningsautomatik er afgørende for god bygningsdrift
Vi leverer intelligente løsninger på CTS-anlæg, der både leverer et optimalt indeklima og resulterer i en lavereenergiregning. Du får et anlæg, der desuden er driftsoptimeret og har langlevetid, og med en målsætning om, at det samtidig skal være så bæredygtigt som muligt.
TILPASSEDE CTS-LØSNINGER
Hos Ekolab har vi arbejdet medbygningsautomatik/CTS i adskillige år, og i tæt dialog med bygherrer og entreprenører leverer vi kundetilpassede løsninger. Vi designer som udgangspunkt CTS-løsninger med fokus på enkelhed og funktionalitet for at opnå god totaløkonomi. Formålet er at opnå varige energibesparelser og det bedst mulige indeklima samt driftsoptimering og lang teknisk levetid. Vores tilgang er at lytte for at forstå men også for at kunne udfordre – og så skal vi være agile.
Vi kan projektere moderne bygningsautomatik, der kan styre, regulere og overvåge alle tekniske installationer i en bygning f.eks. belysning, opvarmning, køling, alarm, solafskærmning og ventilation. Automatikken kan desuden understøtte dokumentation til certificeringsordninger for bæredygtighed i driften.
DIALOGBASERET DESIGNPROCES
Vi holder bygherre og dennes driftsafdeling tæt på os, når vi skal planlægge en ny CTS-løsning eller ombygge en eksisterende. Vi undersøger driftspersonalets behov og evner ift. at betjene en CTS-platform i det daglige og indarbejder det i den endelige løsning.
KONCEPT FOR BYGNINGSAUTOMATIK
For at skabe så godt et beslutningsgrundlag som muligt for bygherrer, der tidligt skal tage stilling til bygningsautomatik, kan vi udarbejde et simpelt automatikkoncept og foretage beregninger og analyser på baggrund af bl.a. bygningens størrelse, brug og orientering. I forlængelse heraf rådgiver vi om anlæggets opbygning og struktur ud fraanlægsomkostninger, fleksibilitet og driftsudgifter.
INTEGRERET BYGNINGSAUTOMATIK
Når vi projekterer bygningsautomatik og CTS-anlæg ser vi holistisk på alle bygningens tekniske installationer og overvejer alle muligheder for at integrere komponenter, for en mere intelligentbygningsdrift. Vi kan således designe anlægget til at foretage en proaktiv styring. Der kan f.eks. tages højde for vejret udenfor bygningen således, at energiforbrug og indeklima i bygningen justeres i forhold til udendørstemperatur, vindretning, vindstyrke, luftfugtighed, nedbør, lysmængde og varmestråling. Vi kan også optimere drift af installationer og energiforbruget, på baggrund af informationer om brug af de enkelte rum og zoner.
INDSATSOMRÅDER
Der er mange grunde til at overveje, hvordan man som bygherre og driftsorganisation gerne vil drifte sin bygning, herunder eksempelvis at sikre et lavere energiforbrug, et optimeret indeklima eller at lette brugen af bygningen for brugerne. Ved at anvende en intelligent CTS-styring, sikres det at bygningen driftes ansvarligt med fokus på at bruge mindst muligt energi, sikre at de tekniske anlæg drifter efter hensigten og sikre et godt indeklima.
Et CTS-anlæg er en intelligent automatik-installation, hvor alle relevante tekniske installationer i bygningen er integreret i ét samlet automatikanlæg, som kan tilgås fra computer eller browser. Anlægget overvåger og regulerer bygningsinstallationerne efter behovet og kan programmeres med intelligente funktioner, som f.eks. sikrer at der bruges mindst mulig energi på at opretholde det ønskede indeklima, at ventilation aktiveres, når bygningen eller enkelte rum er i brug, at der udføres energibesparende natsænkning af indetemperaturen osv. Et CTS-anlæg kan udføres simplest muligt med let adgang til energioptimering af de mest basale installationer (fx komfortventilation og rumvarme), opsamling af målerdata og oversigt over driftstilstande for de tekniske anlæg, f.eks. mekanisk ventilationsanlæg, varmeinstallation, varmepumpe, pumper i kloakinstallation.
Vi kan tilbyde projektering af komplet CTS-anlæg og indgå i alle faser fra design af anlægget til udbud, funktionsafprøvning og idriftsætning samt indkøringsperiode.
I simple bygninger, i forbindelse med mindre renoveringer eller grundet begrænset økonomisk råderum, kan det være aktuelt at se på en simpel bygningsautomatikløsning. Vi kan rådgive bredt om simpel bygningsautomatik og hvilke muligheder der er for at integrere installationer og intelligente funktioner i simpel bygningsautomatik i alle slags projekter. På baggrund af grundige snakke med bygherre og en evt. driftsorganisation, kan vi projektere en bygningsautomatikløsning i sammenhæng med projektering af installationer, eller som en separat ydelse i sager, hvor det ønskes at implementere ny bygningsautomatik.
Ved at implementere simple automatikløsninger kan man endvidere forlænge levetiden af de tekniske installationer, ved at minimere behovet for ombygning og udskiftning af komponenter.
Vi rådgiver om optimering af eksisterende CTS-anlæg ud fra en gennemgang af bygningen, installationerne og brugernes oplevelser. Vi har fokus på at opnå både økonomiske besparelser samt bedre miljø, trivsel og sundhed for bygningens brugere. Ofte vil en optimering af bygningsdriften hænge sammen med optimering af de eksisterende installationer eller konkrete renoveringstiltag, som ombygning eller udskiftning af udtjente installationer.
Udvalgte referencer
Kontakt denne person fra teamet for at høre mere
Skal vi udfordre status quo?
Start dialogen her