Ambassaden i Oslo: Projektering, modellering og rådgivning

Ambassaden har både modtaget Oslo bys arkitekturpris 2024 og en OMA Award 2024 i kategorien Årets transformationsprojekt.
Ventilation
Køl
HVAC
Samarbejdspartnere
Fokus Rådgivning, Lund Hagem Arkitekter, LINK arkitekter, Multiconsult, Foyn Consult, Bollinger+Grohmann m.fl.
Periode
2018-2024
Rolle
Rådgiver og projekterende af ventilationsløsninger
Bygherre
Fredensborg
Kunde

Ekolab har bidraget til en totalrenovering og ombygning af en fredet ejendom, som ligger på Henrik Ibsens Gate 48 i det centrale Oslo, kun et stenkast fra Slotsparken. Ejendommen er en tidligere amerikansk ambassade, der åbnede i 1959 og nu på baggrund af sin forhistorie bærer navnet Ambassaden.

Oprindeligt var den amerikanske ambassade åben og lettilgængelig for offentligheden, men da trusselbilledet mod USA ændrede sig, blev indgangene sikret med panserstål og et kraftigt hegn opført rundt om bygningen; offentligheden var nu ikke længere velkommen.

I 2018, året efter Fredensborg købte den historiske ejendom, påbegyndte investeringsselskabet en omfattende ombygning, der havde til formål at bringe åbenheden og de rene linjer, som originalbyggeriet besad, tilbage. Ejendommen er i dag renoveret og rummer både kontorlokaler, et konferencecenter, tre restauranter, et træningscenter og et domicil for bygherren selv. Desuden huser bygningen både Amnesty og SOS Børnebyerne, som hver har fået tilbudt en tiårsaftale om gratis leje.

Ekolab har som underrådgiver til LINK arkitekter bidraget til denne totalrenovering og ombygning. Vi har leveret tidlig rådgivning på VVS og ventilationsprincipper samt projektering af ventilationsanlæg i udbuds- og udførelsesfasen inkl. detaljeret 3D-modellering af ventilation og as built-materiale. Endeligt stod vi for at følge tæt op og optimere driften af de tekniske anlæg efter aflevering.

Grundet bygningens fredningsstatus, som stiller særlige krav til ændringer på den oprindelige arkitektur og indretning, var en nytænkende og kreativ tilgang til ventilationsløsningen nødvendig. Resultatet blev et ventilationskoncept med pudsede indblæsningslofter og central udsugning via overstrømning. Dette medførte, at lofterne i den gamle ambassade beholdt det oprindelige udtryk med en glat overflade uden synligt monterede ventilationskomponenter.

Fotokreditering: Einar Aslaksen

Projektansvarlige

Se hvilke af vores ansatte du kan kontakte om dette projekt

Skal vi udfordre status quo?

Start dialogen her