Møllestens Kvarteret: DGNB Guld-certificering af 225 nye boliger
Som DGNB-auditor har Ekolab været med til at opføre over 200 nye boliger i Randers. Projektet har, som dets certificering til DGNB Guld afspejler, haft et bredt fokus på bæredygtighed, hvor alt fra områdets beboersammensætning til biodiversitet er blevet taget i betragtning i beslutningsprocessen.
Gennem hele projektforløbet var indeklima et centralt emne. Man overvejede tidligt i designfasen, hvordan blandt andet dagslys- og lydforhold samt ventilationen i boligerne kunne optimeres, og inden afslutningen af projektet fulgte man op med målinger af blandt andet lyd, tæthed og VOC. Arbejdet har resulteret i støjdæmpende overflader, en lav afgasning fra byggeriets materialer, et godt termisk indeklima og mere til.
Med henblik på at beskytte naturen er alt træ der er anvendt i byggeriet, certificeret i henhold til FSC eller PEFC og kommer fra bæredygtig skovdrift. Ved hjælp af en biolog sikrede man yderligere, at der ikke blev plantet nogle invasive arter i området, som kunne skade biodiversiteten.
Fotokreditering: Birch GM
Se hvilke af vores ansatte du kan kontakte om dette projekt
Skal vi udfordre status quo?
Start dialogen her