Østerbro Skøjtehal: Commissioning-ledelse og systemintegration

Cx-test
Cx-ledelse
Cx-granskning
Samarbejdspartnere
Periode
2018-2021
Rolle
Systemintegrator og commissioning-leder
Bygherre
Københavns Kommune
Kunde

Som commissioningledelse og systemintegrator har Ekolab har bidraget til opførelsen af en skøjtehal i et nyt bykvarter nær Østre Gasværk på Østerbro. Byggeriet er ca. 5.000 kvm i alt og indeholder tre forskellige klimazoner; fugtteknisk, energiteknisk og indeklimamæssigt har man derfor at gøre med et komplekst system. Skøjtehallen har desuden et flere-etagers parkeringshus tilknyttet.

Projektet er et OPP (offentligt-privat partnerskab), hvor Københavns Kommune finansierer og ejer skøjtehallen, totalentreprenøren CASA står for opførelsen, og selskabet DEAS har (inden for kontrakten) til ansvar at drifte bygningen de næste 24 år samt dække de med driften forbundne udgifter – derefter overgår ansvaret til Københavns Kommune.

Ekolab var købt ind af CASA til at varetage funktionen som systemintegrator. Denne funktion skal samle og koordinere alt teknisk arbejde i byggefasen og under indkøring. Københavns Kommune bad i øvrigt Ekolab om at varetage funktionen som commissioning-ledelse igennem hele projektet og indkøringsfasen, der strækker sig over tre år.

Ekolabs arbejde medvirkede til et energioptimeret bygningsdesign samt en energieffektiv og driftsoptimeret opbygning af de tekniske installationer.

Fotokreditering: Nordstern

Projektansvarlige

Se hvilke af vores ansatte du kan kontakte om dette projekt

Skal vi udfordre status quo?

Start dialogen her