Udviklingsprojekt: Procesværktøjer til energirenovering af ældre etageboligbyggeri

Bygningssyn
Energiscreening
Energioptimering
Ventilation
Varme
Udviklings- og demonstrationsprojekter
Samarbejdspartnere
Periode
2012-2015
Rolle
Projektansvarlig
Bygherre
Kunde

Fra 2012 til 2015 var Ekolab ansvarlig for et projekt støttet af Markedsmodningsfonden, som involverede 12 af de mest engagerede virksomheder i Danmark inden for udvikling af løsninger og produkter til energirenoveringer. Formålet med projektet var at stimulere antallet af succesfulde energirenoveringer ved at udvikle procesværktøjer, der støtter alle parter i renoveringsprocessen – både brugere, rådgivere og udførende.

Værktøjerne blev udviklet på baggrund af analyser, forsøgslejligheder og demoejendomme. Man undersøgte samtidigt alle led i værdikæden, hvilket vil sige, at man arbejdede med områderne 1) at beslutte det rigtige, 2) at gøre det rigtigt og 3) at bruge det rigtigt. Resultatet var procesværktøjer, der tilskynder brugerne til at gennemføre en energirenovering, rådgivere og udførende til at lave de bedste løsninger, producenterne til at anvende mere brugerdreven innovation, og i sidste ende brugerne til at få det bedste ud af deres energirenoverede ejendom.

Af samarbejdspartnere på projektet kan nævnes DTU, Videnscenteret for Energibesparelser i Bygninger, Rönby.dk, Krydsrum Arkitekter, ROCKWOOL, Airmaster, Develco m.fl.

Foto: Pixabay

Projektansvarlige

Se hvilke af vores ansatte du kan kontakte om dette projekt

Skal vi udfordre status quo?

Start dialogen her